Logo
navbar Bøger på vej Vore bøger Nyheder Presseservice Artikler Om forlaget Køb af bøger Tilbud


Ralf Dahrendorf (1929-2009) studerede filosofi og klassisk filologi på universitet i Hamburg, hvor han i 1952 erhvervede doktorgraden på en afhandling om Karl Marx. I 1957 erhvervede han doktorgraden i sociologi på London School of Economics og virkede derefter som professor i sociologi i Hamburg, Tübingen og Konstanz. I 1967 sluttede han sig til Tysklands liberale parti. FDP, og var i to korte perioder medlem af først landdagen i Baden-Württemberg og derefter Forbundsdagen, inden han i 1970 blev kommissær i EF-kommissionen. 1974-1984 var han direktør for London School of Economics, 1987-1997 rektor for St. Anthony’s College i Oxford og 1991-1997 tillige prorektor for universitetet. 2005-2009 virkede han som forskningsprofessor ved Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung..

Dahrendorf blev i 1988 britisk statsborger. I 1993 blev han udnævnt til Baron of Clare Market in the City of Westminster og havde indtil sin død plads i House of Lords.
Fors

Hæftet, 13,1 x 20,6 cm
141 sider

November 2007

ISBN 978-87-92173-03-4

Vejledende pris 115 DKK

Denne bog kan kun købes fra forlaget - se Køb af bøger





På sporet af en ny orden

Forelæsninger over frihedens politik i det 21. århundrede

Af Ralf Dahrendorf

Oversat af Jens Ellekær




Ralf Dahrendorf analyserer i denne bog, hvilke farer der ved indgangen til det 21. århundrede truer den liberale orden i stater med demokratiske forfatninger, og hvilke hindringer der står i vejen for etablering af en liberal orden i lande, som knap nok eller aldrig har haft en liberal orden. I de vestlige demokratier er friheden truet af globaliseringen, der er unddraget demokratisk viljesdannelse, og af den ny, illiberale regionalisme; men friheden er også truet af en politisk autoritarisme og dens pendant, borgernes apati. I den postkommunistiske verden kan de, som netop har orienteret sig mod demokratiet, hurtigt atter komme til at tvivle på dette, fordi velstanden, som man tror er knyttet sammen med en demokratisk forfatning, ikke indfinder sig. Endelig kan demokratiseringsprocesserne med deres store løfter og små fremskridt udløse farlige modbevægelser i den ”Tredje Verdens” lande i form af religiøs fundamentalisme og terrorisme.

Grundlaget for bogen er seks forelæsninger, som Dahrendorf holdt i Kulturwissenschaftliches Institut Essen i 2001-2002. Fremstillingen er derfor kendetegnet ved det talte ords levende form. Bogen er endvidere præget af den udfordring til de liberale samfund, som blev givet med angrebet på World Trade Center, der fandt sted ved indledningen af foredragsrækken.

– – – –

 

Ralf Dahredorf i samtale med Harry Kreisler, University of California Berkeley: Klik her for at se samtalen:


Streg

Pressen skrev bl.a.:

Dahrendorfs analyse træffer både lokalt i de vestlige demokratier og globalt mod en ny verdensorden. Det er en fremragende pædagogisk introduktion til en liberal fritænker, som forlaget Ellekær ny tilbyder danske læsere i en lille bog, der er hurtigt læst, men alligevel ikke afsluttet, fordi den forsøger at åbne udkast ved en begyndelse, der ofte forveksles med en afslutning.
— Rune Lykkeberg, Information:

«««««¶
Ralf Dahrendorf har skrevet en klar og letlæselig bog om fremtidens politiske udfordringer. Der er ingen mirakelløsninger, men Dahrendorf bringer klarhed, nuancer og en velbegrundet optimisme ind i debatten. Og med betoningen af den virksomme frihed, der ikke kommer af sig selv, nærmer Dahrendorf sig en neokonservativ platform Godt at få dette bidrag på dansk, der varmt kan anbefales som en af de mest konstruktive analyser og bud på fremtiden-
— Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten:

Kun få tænkere kan med så stor intellektuel autoritet opkaste spørgsmålet om forudsætningerne for og problemerne med en frihedens politik i en tid med globale kriser og opbrud som den store liberale sociolog og frihedspolitiker Ralf Dahrendorf. Hans nyeste bog, På sporet af en ny orden, kalder han "et forsøg på at lægge et par veje af forståelse gennem det kaos, der hersker i verden ved det 21. århundredes begyndelse". Det er netop det, Dahrendorf gør – han formulerer sig så koncist, så præcist og så indtrængende, som næppe nogen anden forfatter formår det på det tyske sprog.
Die Zeit