Adam Krzemínski: Polen i det 20. århundrede

Adam Krzemínski (f. 1945) studerede germanistik ved universiteterne i Warszawa og Leipzig; efter studierne begyndte han sin journalistiske virksomhed; siden 1973 har han været redaktør på den polske ugeavis Polityka, hvor han især arbejder med emner, der har forbindelse til tysk historie og samfund. Krzemiński har bl.a. været gæsteredaktør ved det tyske Die Zeit og har i stigende omfang virket som international kommentator. I 2009 kandiderede han ved EU-parlamentsvalget for partiet Borgerligt Platform. For sit arbejde for tysk-polsk forståelse modtog han i 1993 Goethe-medaljen. Krzemiński har endvidere modtaget den polske PEN-klubs essaypris, den Tyske Forbundsrepubliks store fortjenstkors samt Viadrina-prisen fra Europauniversitet Viadrina i Frankfurt an der Oder.

Polen i det 20. århundrede
- et historisk essay

Af Adam Krzemínski

Oversat fra tysk af Jens Ellekær

Indholdsfortegnelse

Læseprøve

Anmeldelser

Ved indgangen til det 20. århundrede havde der i mere end hundrede år ikke eksisteret en suveræn polsk stat. Men den polske nationalfølelse levede fortsat videre såvel inden for de gamle statsgrænser som i eksil, og den opløsning af kejserrigerne i Østcentraleuropa, der blev en følge af Første Verdenskrig, gjorde det muligt for polakkerne at genskabe deres stat. Det generelle opbrud i regionen betød, at det ny Polen ikke fandt sine geografiske rammer uden sværdslag, men foreningen af tre områder, der havde været underlagt fremmede magter - og som derfor var blevet administreret på forskellig vis gennem mere end hundrede år -, og udviklingen af en fælles politisk kultur var de største udfordringer for det polske samfund.

Den polske suverænitet syntes imidlertid at skulle blive kort: I 1939 angreb efterfølgerstaterne til to af de tidligere delingsmagter – det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen – Polen og delte på ny landet mellem sig.

Et af de væsentligste resultater af Anden Verdenskrig var en opdeling af Europa i en sovjetisk og en vestlig indflydelsessfære, som i løbet af få år manifesterede sig i to antagonistiske magtblokke. Polen befandt sig i den af Sovjetunionen dominerede del og måtte lade sig diktere et folkedemokrati under ledelse af Polens Forenede Arbejderparti. Folkepolen var imidlertid mere end noget andet land i østblokken præget af tilbagevendende kriser, og her blev der i 1980 dannet den fri fagforening Solidarność, som blev en væsentlig faktor i den udvikling, der knap ti år senere fik kommunismen til at bryde sammen i Østeuropa. Fra 1989 indledte det uprøvede polske demokrati en økonomisk revolution og en hastig tilslutning til Vesten.

Her er beretningen om Polens dramatiske 20. århundrede.

Pressen skrev bl.a.:

««««¶¶
[Bogen] indeholder også mange guldkorn i form af overraskende indsigter, rammende udtryk og karakteristikker. Man fornemmer den store viden og dybe indsigt, der er så karakteristisk for østlige intellektuelle i modsætning til så mange vestlige ditto.
— Bent Jensen, Jyllands-Posten:

[En] umådelig velskreven bog, der på én gang underholder og informerer så eminent, at nationalhistorie dårligt kan formidles bedre for en udenforstående.
— Peter Tudvad, Weekendavisen