Polen og holocaust
- Polsk antisemitisme
Af Palle Andersen
Lige som Anne Frank er blevet et symbol på det nazistiske drab på Europas jøder, er det, at en landsmand angav Frank-familiens skjulested til de tyske besættelsesmyndigheder, nærmest blevet et symbol på den antisemitisme, der var – og er – latent i Europa, og som gik nazisternes ærinde.
Gennem århundreder havde størsteparten af Europas jøder levet i det område, der tidligere var omfattet af Den Polsk-Litauiske Union, og her kom det traditionelle jødefjendskab til udtryk i omfattende overgreb på jøder, dels fra enkeltpersoner, dels fra uniformerede hjælpekorps i direkte kollaboration med den tyske besættelsesmagt.
Inden krigsudbruddet i 1939 havde Polen en jødisk befolkning på tre millioner – af disse overlevede kun omkring 300.000 holocaust. Mange af de overlevende klarede sig gennem besættelsesårene med hjælp fra kristne polakker. Men historien om holocaust i Polen har også en mørk side: polakkers angivelse af og drab på jøder baseret på motiver som jødefjendskab, tilegnelse af jødiske værdier og frygt for tyske repressalier. De seneste års forskning har afdækket, at polakkers overgreb mod polske jøder er langt mere omfattende end tidligere antaget. Det er på denne baggrund, at historikeren Palle Andersen beretter om ”Polen og holocaust”.
Pressen skrev bl.a.:
En meget vigtig beskrivelse, der vlser en mørk og grum side af Polens historie.
— Poul Flou Pedersen, lektørudtalelse