Norbert Frei (født 1955) studerede i München nyere historie, politik og kommunikationsvidenskab; 1979-97 var han videnskabelig medarbejder ved Institut für Zeitgeschichte i München afbrudt af et John F. Kennedy-Fellowship ved Harvard University (1985/86). Efter erhvervelse af doktorgraden med et studie over ”fortidspolitik” under Adenauer-æraen blev han professor ved Ruhr Universität Bochum og fra 2005 i Jena. Han er i dag professor for nyere og nyeste historie ved Friedrich Schiller Universität Jena og leder af ”Jena Center Geschichte des 20. Jahrhunderts”. Frei har især beskæftiget sig med nationalsocialismen og omgangen med fortiden og har udgivet en række bøger om disse emner.

Steven L.B. Jensen (født 1973) er cand. mag i historie og antropologi fra Københavns Universitet og Master of Science fra Edinburgh University. Steven L.B. Jensen har skrevet om folkemord, HIV/AIDS, eksilpolitik og terrorisme. Desuden har han redigeret bogen ”Geno­cide: Cases, Comparisons and Contemporary Debates” (København, 2003).

Thomas Ekman Jørgensen (født 1973) er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og ph.d. i historie fra European University Institute i Firenze på afhandlingen ”Transformations and Crises. The Left and the Nation in Denmark and Sweden, 1956-1980”, der blev udgivet som bog i 2008 (Berghahn Books, New York/Oxford), og arbejder for the European University Association i Bruxelles. Han har publiceret en række artikler om den skandinaviske venstrefløj i 1960’erne og 1970’erne og desuden skrevet om totalitarisme og ungdomsbevægelser under Første Verdenskrig.

Steven L.B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen har sammen redigeret temanummeret "Opbrud i 1960erne" for tidsskriftet Den jyske Historiker (2003) og udgivet bogen "1968 - og det der fulgte" på Gyldendal (2008).

1968

Ungdomsrevolte & global protest

Af Norbert Frei

Oversat af Jens Ellekær

Tillæg om 1968 i Danmark af Steven L.B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen

Indholdsfortegnelse

Læseprøve

Anmeldelser

1968 er ifølge Nobert Frei ikke et år, ”der ændrede alt”, men derimod kulminationen på en udvikling, der tog sin begyndelse omkring ti år tidligere. Med udgangspunkt i det begivenhedsforløb, som mere end noget andet knytter sig til årstallet 1968 – studenternes korte, men meget intensive og nationsrystende maj-revolte i Frankrig -, tager Frei i "1968 - Ungdomsrevolte og global protest" fat på at fortælle en overskuelig beretning om de samfundsforhold og begivenheder, som førte frem til de voldelige konfrontationer i 1968. Frei ser begyndelsen til den globale protestbevægelse i borgerrettighedsbevægelserne i USA, som skabte et brud med faste samfundsstrukturer. Han følger inspirationen herfra over i en diversificeret ungdomskultur, der rækker fra det – stærkt venstreorienterede – politiske og til hippiernes opgør med samfundsnormer. I Europa blev det opgøret med den nære fortid – nationalsocialismen og fascismen – som blev ansporende i de lande – Vesttyskland og Italien -, hvor revolten blev mest intens og mest langvarig. I andre lande, som England og Holland, fik protesten i højere grad fokus på en ny ungdomskultur, der så sig selv i opposition til de eksisterende normer i de hastigt forandrende efterkrigssamfund. Men overalt i Vesten var protesten mod Vietnam-krigen et fælles element i revolten.

1968 er ifølge Nobert Frei ikke et år, ”der ændrede alt”, men derimod kulminationen på en udvikling, der tog sin begyndelse omkring ti år tidligere. Med udgangspunkt i det begivenhedsforløb, som mere end noget andet knytter sig til årstallet 1968 – studenternes korte, men meget intensive og nationsrystende maj-revolte i Frankrig -, tager Frei i "1968 - Ungdomsrevolte og global protest" fat på at fortælle en overskuelig beretning om de samfundsforhold og begivenheder, som førte frem til de voldelige konfrontationer i 1968. Frei ser begyndelsen til den globale protestbevægelse i borgerrettighedsbevægelserne i USA, som skabte et brud med faste samfundsstrukturer. Han følger inspirationen herfra over i en diversificeret ungdomskultur, der rækker fra det – stærkt venstreorienterede – politiske og til hippiernes opgør med samfundsnormer. I Europa blev det opgøret med den nære fortid – nationalsocialismen og fascismen – som blev ansporende i de lande – Vesttyskland og Italien -, hvor revolten blev mest intens og mest langvarig. I andre lande, som England og Holland, fik protesten i højere grad fokus på en ny ungdomskultur, der så sig selv i opposition til de eksisterende normer i de hastigt forandrende efterkrigssamfund. Men overalt i Vesten var protesten mod Vietnam-krigen et fælles element i revolten.

Men var 1968 ikke et år, ”der ændrede alt”, så var det et år, hvorefter ”alt var forandret”. Protestbevægelsen gav et kraftigt skub til en udvikling, der allerede var i bevægelse, og bidrog gennem de efterfølgende år til en markant udvikling - politisk såvel som socialt. 1968 er, med Freis ord, overkommenteret og underudforsket. Han bidrager hermed til at rette op på dette.

Den danske udgave er suppleret med afsnittet ”Oprør i konsensussamfundet”, hvori Steven L. B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen beretter om begivenhederne ”omkring 68” i Danmark og herunder redegør for fællestræk med, men også afgørende forskelle fra revolten i de øvrige vestlige samfund. Steven L. B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen har i 2008 sammen udgivet ”1968 – og det der fulgte” (Gyldendal) om den danske protestbevægelse
– – – –

Læs artiklen 68’er-bevægelsens tankemodeller af Wolfgang Kraushaar under menupunktet "Artikler".

Pressen skrev bl.a.:

Fremstillingen er sober og informativ og bærer tydeligt præg af at være skrevet med distance til begivenhederne. [...] Der er en friskhed over bogen. Bogen er forsynet med fyldige noter og referencer, hvilket gør den nyttig til at studere 68-bevægelsen.
—  Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

Året 1968 var ikke året 'der ændrede alt', men et år hvorefter 'alt var forandret'. Det er Freis fortjeneste at man nu kort får trukket såvel fællestræk som særtrækkene for `Ungdomsoprøret` op, og fastslået, at det var mere end et ungdomsoprør. [...] Trods emnet efterhånden kan virke noget fortærsket, bidrager Frei med nyt og fortjener læsning.
—  Bjarne Nielsen, Arbejderen

I publikationsstrømmen om 68'erne rager Nobert Freis bidrag op, fordi han tegner de internationale sammenhænge.
Frankfurter Allgemeine Zeitung

Elegant i stilen, rolig og upolemisk i fremstillingen, oplysende i analysen - Norberts Freis bog er blandt de mest læseværdige bidrag til et næsten uudtømmeligt tema.
Tages-Anzeiger